Forte Sofia

Forte Sofia ligger på højene nordvest for Verona, en fæstning opført mellem 1837 og 1843 under østrigsk styre. Generalmajor Franz von Scholl stod i spidsen for projektet som direktør for det kejserlig-kongelige fæstningskontor i byen. Fortet fik sit navn efter Erkehertuginde Sofia af Bayern, mor til den senere kejser Franz Joseph. Det er den sydligste af bakkefæstningerne og sidder nederst på San Leonardo-bakken.

Fra denne plads dækkede det ryggen af det højere Forte San Leonardo og beherskede Tirolervejen og Adigens løb ned mod byen. Dens stillinger dannede sammen med Forte San Procolo overlappende skyttefelter, beregnet på at forhindre fjenden i at omgå hovedfæstningen fra nord. Anlægget var kun ét led i et langt større forsvarsanlæg: mellem 1814 og 1866 rejste habsburgerne bymure, bastioner, skanser og kaserner. Kernen er et rundt, kasematteret tårn med tre etager og en åben platform ovenpå. En polygonal ydermur af tufsten med skydeskår omgiver tårnet, og en tør grav skiller fæstningen fra bakken foran. På anden etage ligger en ringkasemat med tolv kanonporte, og på platformen stod hovedkanonerne i lavetter, der kunne drejes 360 grader. Bevæbningen talte fjorten glatløbede kanoner, og magasinet rummede halvfjerds tønder krudt à 112 kilogram. I krigstid gjorde cirka 150 infanterister og 24 artillerister tjeneste, og i nødstilfælde var der plads til op til 230 mænd.

Buskads vokser hen over murene, og graven står tør. Til gengæld byder bakken stadig på panorama over byen, floden Adige og det omkringliggende landskab. Stier fører gennem skråningerne, så en vandretur kombinerer landskab og militærhistorie. Inde i tårnet snor den dobbelte vindeltrappe sig op gennem alle tre etager, to trappeløb flettet om samme kerne.