Sheshi Gjergj Kastrioti Skënderbeu

Midt i Pristina står Permendorja Gjergj Kastrioti Skënderbeu, statuen over manden verden kender som Skanderbeg. Han er blevet symbolet på en vilje, der ikke bøjer sig, og hans historie begynder omkring år 1405 i Dibra. Osmannerne tager ham som gidsel til deres hof og oplærer ham til soldat for netop det imperium, der truer hans hjemland. I 1443 bryder han ved slaget ved Nish med sine tidligere herrer og vender hjem til Albanien som befrier. Med dobbeltørnen som banner samler han de splittede fyrstedømmer. I 25 år udholder en lille nation kampen mod en af datidens største magter.

Sejrene, ofte mod hære mange gange så store, imponerer hele Europa. Paverne Calixtus den tredje og Pius den anden hædrer ham som kristenhedens forsvarer. Den sidste giver ham derudover den sjældne titel Athleta Christi. Militærmuseet i Wien bevarer i dag hans rustning. Beundringen er stor, men kun ungarerne under János Hunyadi kæmper ved hans side. Serbien under Đurađ Branković nægter ham den støtte, han trænger til. Han dør i 1468, og uden ham bryder modstanden sammen. Mange flygter over Adriaterhavet til Italien, hvor deres efterkommere, arbëresherne, endnu bærer sprog og skikke videre. Hans hustru Donika og søn Gjon finder tilflugt hos kongen af Napoli.

Hans eftermæle lever videre, ikke mindst i en række operaer. Allerede i 1718 skriver Antonio Vivaldi operen Scanderbeg. Francoeur og Rebel følger op med en opera af samme navn i 1735. I det nittende århundrede komponerer Joachim Raff endnu en opera, denne gang på tysk. Statuer af ham findes i Albanien, Kosovo, Nordmakedonien, Italien, USA, Schweiz og Belgien. I Mirdita går kvinderne stadig i sort, et usynligt bånd af sorg og ære, der binder slægt efter slægt sammen.