Michelson-Interferometer

Velkommen til Potsdam, den tyske by, hvor turen begynder ved Michelson-interferometeret. En stråledeler sender lyset ud ad to veje, spejle reflekterer strålerne tilbage, og når de mødes igen, opstår et interferensmønster. En detektor eller et kamera aflæser mønsteret og får oplysninger om lysets egenskaber og de materialer, det interagerer med. Interferometeret arbejder både med laser og hvidt lys. Fordi opstillingen reagerer på selv bittesmå forskelle i lysvejene, bliver den uundværlig i den videnskabelige forskning.

Albert Abraham Michelson opfandt instrumentet i 1887, og samme år stod det i centrum for Michelson-Morley-eksperimentet. Eksperimentet jagtede Jordens bevægelse gennem æteren, det medium, man dengang troede bar lysbølger. Resultatet var nul: æteren fandtes ikke, og det tomme svar banede vejen for Einsteins relativitetsteori. Princippet lever videre i Fourier-transformspektrometri, der analyserer lysspektre, og i Twyman-Green-udgaven, der prøver optiske komponenter.

I 2015 brugte observatoriet LIGO samme princip til at måle de første direkte gravitationsbølger. Målingen bekræftede en hovedforudsigelse fra den generelle relativitetsteori og markerede en milepæl i fysikken. Fra æterjagten til gravitationsbølgerne løber den samme tanke: del lyset, lad det møde sig selv, og aflæs forskellen.