Casa Milà

Casa Milà er et lejlighedshus i Barcelona, tegnet af Antoni Gaudí og opført mellem 1906 og 1912. Pere Milà og Roser Segimon bestilte huset og ville selv bo på hovedetagen, med lejere i de andre etager. For Gaudí blev det det sidste private hjem, han nogensinde tegnede.

Facadens bølgeformede kalksten og de tvundne balkoner i smedejern, skabt af Josep Maria Jujol, gør huset umiskendeligt på gaden. Stenblokkene i første sal kommer fra Garraf-massivet, dem længere oppe fra Villefranche-bruddet. Konstruktionen bærer sig selv: krumme jernbjælker forbinder facaden med hver etage, så indvendige vægge kan flyttes uden at huset bliver ustabilt. To store gårde fører dagslys ned gennem ni etager, fra kælderen til loftsetagen. Hovedetagen, hvor familien Milà boede, fylder over 1300 kvadratmeter. Gaudí placerede elevatorerne, så de kun stopper på hver anden etage, og beboerne mødes på trapperne imellem. Inde i lejlighederne finder du stuccilofter med relieffer, håndlavede trædøre og hydrauliske fliser.

Samtidens barcelonere var kritiske, og tilnavnet La Pedrera opstod som spot blandt dem, der afskyede det utraditionelle udseende. Gaudí, en hengiven katolik, ville krone facaden med et rosenkransvers på gesimsen og statuer af Jomfru Maria og to ærkeengle. Lokale byggregler og den antiklerikale stemning efter Semana Trágica fik aldrig de detaljer fuldført. Efter Pere Milás død i 1940 solgte Roser Segimon huset i 1946. Siden huskede bygningen en bingohal, et akademi og kontorer, og i begyndelsen af 1980'erne stod den malet brun og forfalden. Fredningen fulgte i 1969, og i 1984 kom huset på UNESCOs verdensarvsliste blandt Gaudís værker. Renoveringen fjernede den brune maling og genskabte de oprindelige farver og detaljer. Fundació Catalunya La Pedrera driver huset og står for besøg, udstillinger og kulturelle aktiviteter, og hele bygningen kan besøges med kørestol. Det billede, der bliver hængende, finder du oppe på taget. Skorstene, ovenlys og trappeudgange af mursten står dér dækket af kalk, knust marmor eller glas, funktion og skulptur på samme tid.