Forte Porta Nuova

Forte Porta Nuova var et østrigsk fæstningsværk i Verona, opført mellem 1848 og 1850 som en del af byens første forskansede felt. Major Conrad Petrasch, direktør for det kejserlig-kongelige fæstningskontor, ledede byggeriet. Oprindeligt bar anlægget navnet Werk Clam, opkaldt efter grev Eduard Clam-Gallas, brigadekommandant under Josef Radetzky i felttoget 1848 til 1849. Efter Første Verdenskrig blev det hele jævnet med jorden, så du finder ingen mure på stedet i dag.

Grundplanen var polygonal og formet som et langstrakt halvoktogon med en central reduit og en stor bagre reduit i korsform. Den centrale var et cylindrisk tårnsegment, hvis jorddækkede tag tjente som kanonplatform, mens kanoner også kunne opstilles i kasematterne i stueetagen. I bunden af den tørre voldgrav stod en adskilt Carnot-mur med tre kaponniere, der kunne flankere graven med ild. Stedet var valgt for sin strategiske værdi: cirka 1.100 meter fra Porta Nuova, ved starten af en lang allé. Her mødtes landevejene fra Mantova og Legnago, som fortets flanker kunne beskyde. Sammen med Forte Palio og tårnet Tombetta dannede fortet det østlige knudepunkt for den befæstede linje langs floden Adige. Bevæbningen bestod af fjorten kanoner, og garnisonen talte i krigstid omkring halvfjerds mand.

Det forskansede felt omkring Verona blev anlagt mellem 1848 og 1856. Da et andet forskansede felt fulgte i 1861, fortsatte anlægget sin tjeneste og overvågede et bredt område bag Dossobuono, Azzano og Tomba. To indgangsporte, hver med sin vindebro, gav adgang til den sikre gård. I gården stod en brønd, der forsynede mandskabet med vand. De to poterner lå i præcis linje med de ydre kaponniere, så soldaterne kunne nå skyttegangen langs Carnot-muren uden at vise sig.