Synagogue de Nice

Midt i Nice, ikke langt fra Basilikaen Notre-Dame, står Synagogue de Nice. Byen har to andre synagoger i Rue Blacas og Rue Alexis. Menigheden er ortodoks og følger den asjkenaziske ritus. Paul Martin tegnede bygningen, der stod færdig i 1885 og blev indviet året efter. Stilen er byzantinsk, med en facade i sten og et stort rosetvindue over indgangen.

Jøderne i Nice nævnes første gang i 1300-tallet, og på det tidspunkt skulle de bære et særskilt mærke. Friere tider i 1500- og 1600-tallet trak jøder fra Italien og Holland til byen. Under sardisk styre i begyndelsen af 1700-tallet pålagde kong Victor Amédée jøderne at bo i en ghetto. I 1733 fik menigheden lov at indrette en synagoge på tredje sal i et hus, der tilhørte det katolske broderskab Pénitents Noirs. Kælderen rummede desuden en mikve, det rituelle bad. Huset blev senere solgt for at hjælpe med at finansiere den nuværende synagoge. Under Anden Verdenskrig lå Nice i en demilitariseret zone, og jøder fra andre dele af Frankrig og Europa søgte tilflugt i byen. Da nazisterne besatte byen i 1943, arresterede og deporterede de omkring 5.000 jøder på fem måneder. Efter krigen voksede den jødiske befolkning til omkring 20.000, især takket være tilflyttere fra Nordafrika.

Synagogen blev fredet som monument historique i april 2004. Man afsluttede en omfattende restaurering i 1988, og i 1993 kom nye glasvinduer til. Udefra møder du stenfacaden og den store roset: indenfor beder menigheden stadig under glas med scener fra Bibelen.