Arxiu de la Corona d'Aragó

Barcelonas Arxiu de la Corona d'Aragó bevarer dokumenterne fra institutionerne i den tidligere krone af Aragonien og regnes blandt Europas ældste arkiver. Kong Jakob 2. af Aragonien, kaldet Jakob den Rettfærdige, grundlagde det i 1318 for at samle dokumenterne fra alle kronens territorier ét sted. Mere end syv hundrede års arkivalier gør stedet til en nøglekilde for Middelhavets og Europas historie.

Rødderne går dybere end 1318: Den tidligste omtale af en kongelig dokumentsamling stammer fra oktober 1180. I 1194 fik Alfons 2. af Aragonien samlet de juridisk gyldige dokumenter til kronen. Resultatet, Liber feudorum maior, rummer over tusind breve, hvoraf de ældste stammer fra 900-tallet. Det første egentlige depot nævnes i 1255 i klosteret Santa Maria de Sixena, dengang kronens geografiske midtpunkt. Under Jakob 1. vandt papiret frem, produktionen af dokumenter steg, og kancelliet begyndte sin registrering. I århundreder lå arkivet i Palau del Lloctinent, opført mellem 1549 og 1557 som udvidelse af Barcelonas kongepalads. I 1994 flyttede de fleste dokumenter og forskningen til et moderne hus på gaden Almogàvers. Den historiske bygning bruges nu til officielle arrangementer, udstillinger og kurser.

Den spanske stat driver stedet, og siden 2007 har et kuratorium med kulturministeren og regionpræsidenterne for kronens gamle områder ført tilsyn. Blandt arkivalierne finder du kongelige diplomer, retsdokumenter, forvaltnings- og justitsprotokoller samt monarkers private breve. Justitsbrevene løber uafbrudt fra 1291 til midten af 1800-tallet, mens serien sigilli secreti slutter med Habsburgerne. Samlingen har sluppet for de brande og skødesløse flytninger, der har kostet andre arkiver dyrt. Rundvisninger fører dig ind i både de offentlige rum og de egentlige arbejdsarealer. Og midt iblandt de tunge akter dukker hverdagen op: oplysninger om musikere, digtere og underholdere, der optrådte ved middelalderens hoffer.