Forte Chievo

Forte Chievo ligger på den vestlige side af Verona, en brik i byens forsvar fra midten af 1800-tallet. Fortet hed oprindeligt Werk Kaiser Franz Josef og var dedikeret til den unge kejser Franz Joseph af Østrig. Byggeriet fandt sted fra 1850 til 1852 under ledelse af major Conrad Petrasch fra fæstningsbyggekontoret i Verona. Sammen med Fort Croce Bianca lukkede fortet den nordlige del af byens befæstede felt og dækkede vejene mod Pescantina og Peschiera. Fra højre flanke og bagside kunne kanonerne dække Adigens sving og jernbanen mod Bolzano.

Grundridsen er et blandet polygonalt anlæg, tegnet efter den såkaldte neudtyske skole og arrangeret som en symmetrisk halvmåne. I midten står en ét-etagers redut med jorddækket tag. Bagved rejser den to-etagers redut sig med artilleristillinger på taget og skudsprækker til geværer og kanoner. Foran ligger et stort åbent jordværk til fæstningsartilleri, og en tør grøft omgiver hele anlægget. Voldgraven beskyttes af en fristående Carnot-mur med geværssprækker, og ved de to afrundede hjørner stikker kasematterede kaponierer med kanoner ud i den. Tre bombesikre pulvermagasiner gemte 56.000 kilo krudt til to bagladekanoner på 90 millimeter med riflet løb og nitten glatløbede kanoner. I krigstid talte besætningen 310 infanterister og 50 artillerister, som i nødstilfælde kunne forstærkes til 380 mand. Tufstenen er sat i polygonalt mønster, og inden murene ventede sovesale, køkkener, værksteder, lagre og stalde, alt forbundet og velventileret. Selvom fortet stod færdigt før krigen i 1859, blev det efter konflikten det første led i en ydre forsvarslinie.

Lokale foreninger vedligeholder fortet, og besøgende kan gå hele vejen rundt, udenfor og indvendigt, bortset fra de rum, som foreningerne selv benytter. De to nyklassicistiske portaler med stenarkitraver og rusticeret stenarbejde markerer stadig, hvor klapbroerne engang hang over den fortrinsvis fyldte grøft. Bag portalerne kunne yderligere broer isolere redutten fra resten af fortet til et sidste forsvar.