Atlantenbrunnen

Gå ned ad den smalle Platzgasse med domkirken i ryggen, og til sidst, præcis hvor den middelalderlige by stopper, står Atlantenbrunnen. Den fungerer som et punktum i sten: her slutter byen. Stedet ligger i det fri, med ro nok til et langt kig og et par billeder. Kig godt efter, så finder du skikkelser med en tung last på skuldrene. I arkitekturen holder sådanne bærere bjælker og gesimser oppe.

Den egentlige historie står dog ikke i fontænen, men omkring den. Omkring 1900 forsvandt byens gamle mur herfra, og store bygninger til handel og boliger rejste sig på dens plads. Byen voksede over sin egen grænse og byggede sig selv op igen. Bag dig venter den gamle by, foran dig nittenhundredetallets verden, med mærket midt imellem. Middelalderen ligger tættere på, end den ser ud. Godt hundrede meter tilbage i samme gade står Büchsenstadel fra 1485. Den arbejder stadig: i dag er den et ungdomshus. I Salzstadelgasse, som afgrener her, venter Brødkulturmuseet i den tidligere Salzstadel. Lidt længere fremme kan du i begge retninger se rester af middelalderens forsvarsværk. Blandt dem er Gräbenhäuschen, små huse langs voldgraven, som kun findes her.

Den tyske by har så mange fontæner, at der findes en rigtig fontænetur gennem centrum. Fontænen her er én af stoppestederne, før turen fortsætter til Georgsbrunnen og Neptunbrunnen. Og få skridt væk står bymuren endnu, i fragmenter, men den står der.