Irma Bensing

Indsat i et fortov i Stuttgart ligger en ti centimeter stor betonklods med en messingplade: en snublesten for Irma Bensing. Pladen er graveret med hendes navn og hendes leveår, og man læser den ved at bukke sig ned. Stenen markerer det sidste sted, hvor hun boede eller arbejdede af egen fri vilje.

Snublestenene stammer fra et projekt, som kunstneren Gunter Demnig satte i gang i 1992. Hver sten mindes én person, der blev forfulgt under naziregimet, og hver sten bliver lavet i hånden. Mindet gælder først og fremmest jødiske ofre for Holocaust, men også sinti og roma, homoseksuelle og politiske dissidenter. Siden da er stenene kommet til en lang række europæiske lande, og tilsammen udgør de verdens største decentraliserede mindesmærke.

Ideen bag dem er, at man snubler over dem, bogstaveligt talt med foden og i overført betydning. De ligger midt i det almindelige gadeliv, hvor fodgængere passerer forbi hver dag. Nogen går forbi uden at lægge mærke til dem, andre bukker sig ned og læser navnet. På den måde følger mindet om hende med ind i en helt almindelig dag i Stuttgart.