Ubiermonument

Ubiermonumentet er et romersk bygværk i Köln og det første stop på turen her. Det fører dig direkte tilbage til byens ældste historie, da germanere og romere mødtes. Romerne valgte en højderyg, sikker mod oversvømmelser, ved en ø i Rhinen. Selve byplanen var romersk fra første færd, og det præg kan du stadig spore i byen.

Ubierne, en germansk stamme, levede oprindeligt på Rhinens højre bred. Omkring år 20 eller 19 f.Kr. flyttede romernes feltherre Marcus Vipsanius Agrippa dem over på venstre bred. Først efter Drusus' felttog voksede deres hovedsæde, oppidum Ubiorum, frem. Med tiden blev stedet kernen i den by, vi i dag kalder Köln. Kort efter rejste romerne Ara Ubiorum, ubiernes alter, inde i byen. Alteret skulle blive centrum for den store provins, som romerne drømte om øst for Rhinen. I år 9 tjente den germanske præst Segimundus, fra Arminius' slægt, ved alteret. Egnen omkring byen var militærzone i årene 9 til cirka 30, med Legio I Germanica og Legio XX Valeria Victrix i nærheden.

År 50 blev vendepunktet: Agrippina den Yngre, født her og gift med kejser Claudius, fik ham til at gøre byen til koloni. Under navnet Colonia Claudia Ara Agrippinensium voksede den til en af Romerrigets vigtigste byer nord for Alperne. I årene omkring 70 til 90 fik byen en mur: otte meter høj, to en halv meter tyk, rundt om 96 hektar. I det andet og tredje århundrede boede omkring tyve tusind mennesker her, og byen var blevet hovedstad i provinsen Germania Inferior. Også i kørestol kommer du hele vejen frem til monumentet. De vigtigste gravsten og gravgaver fra byens antikke kirkegårde kan ses i Römisch-Germanisches Museum. Den ø, som byen engang lå ved, er forsvundet, men bygværket står endnu.