Kong Haakon VII

På en granitsokkel midt i Oslo står Kong Haakon VII i bronze, omkring fire og en halv meter høj. Kongen læner sig let fremad og holder uniformskasketten for brystet med højre hånd. Blikket vender mod Akershus Fæstning, og soklen måler over to meter på det bredeste sted.

Monumentet blev til gennem en landsdækkende konkurrence, som Oslo udskrev i 1957 i anledning af kongens 85-års fødselsdag. Der indkom 53 forslag fra norske billedhuggere, og Nils Aas fra Inderøy, født 1933, vandt med sit bud. Planen var at have monumentet klar til hundredårsdagen, og det lykkedes: afsløringen fandt sted i 1972. Udkastet viste kongen i stort set den pose, du ser i dag. Den oprindelige cirkel i stål, dobbelt så høj som selve kongefiguren, var tænkt til at give plads i en snæver gade. Da statuen i stedet kom på en åben plads, forsvandt den, og kongen blev gjort endnu slankere og mere opret. Bronzearbejdet tæller blandt hovedværkerne i norsk efterkrigsskulptur og var Aas' første store opgave.

Selv kongens lette hældning har en forklaring: under et besøg i en anden kunstners atelier så Aas en lang, skråtstillet stang. Han faldt for skønheden i det skrå, og den lader sig stadig se i hele figuren. Kongen holder i øvrigt sin kasket på en måde, som militærets forskrifter ikke tillader. Aas sagde selv, at han ikke havde vidst det, og at det næppe ville have ændret noget. Kroppen, strakt frem som en skibsstavn, er blevet sammenlignet med Marino Marinis portræt af Igor Stravinskij og med studier af Giacometti. Sammen med frakken, der hæver sig bagud, virker det, som om kongen står i hård blæst. Mange læser blæsten som et billede på kongens standhaftighed under Anden Verdenskrig.