Temple antoiniste

Temple antoiniste er et religiøst hus i kvarteret Saint Maurice i Nice, mellem det folkelige Ray og Pasteur. Facaden forener nyromanske og nygotiske træk, og da huset blev opført, lå grøntsagshaver og frugtplantager helt op til murene. Templet blev indviet i 1931 af "Mère", bevægelsens "Moder", som da allerede havde indviet to andre templer det år, begge i Belgien.

Bevægelsen bag huset opstod i Belgien med minearbejderen Louis Antoine, født i 1846. Han kom fra katolicismen til spiritismen, blev medie og gjorde sig kendt for at helbrede de mennesker, der søgte ham. Da tilstrømningen voksede, rejste han en stor sal, og hos sine tilhængere blev han kendt som "Le Père", Faderen. Efter juridiske problemer brændte han sine tidligere skrifter og formede en ny lære om tro, selvløshed og næstekærlighed. Den belgiske stat anerkendte retningen som almennyttig med religiøs karakter i 1922. Til Nice kom læren gennem Juliette Vittart, medlem af et selskab for psykiske videnskaber i byen. Sammen med sin søster drev hun et pensionat i Monaco, og hendes historie indgår i bevægelsens litteratur.

Alt, hvad der foregår her, foregår gennem bøn. Målet er ikke omvendelse, men at lindre og trøste dem, der kommer, og døren står åben for enhver, som lider. Bevægelsen beder om hverken penge eller politisk tilslutning. Læren fremstår mere som en filosofi end en religion. Den tæller reinkarnation, lighed mellem kønnene og tanken om, at materie kun er et skin. Inde i salen oplæses Faderens ord ved en læsetavle, og huset afholder desuden "opération au nom du père", en slags helbredelsesmøde. Og den, der løfter blikket mod timpanonen over indgangen, kan aflæse hele indvielsesdatoen i sten: den 15. oktober 1931.