Tiefburg

Tiefburg ligger i Heidelbergs bydel Handschuhsheim som ruinen af en middelalderlig vandborg. En bro bærer dig ind over den tidligere voldgrav, der engang var tolv meter bred og fik sit vand fra Mühlbach. En tilmuret åbning ved nordøsthjørnet afslører, hvor vandet løb ind i grøften. Indgangen var oprindeligt en klapbro, og du kan stadig se, hvor faldgitteret sank ned. Flere af borgens oprindelige mure står fortsat spredt på naboernes grunde.

Skriftlige kilder nævner borgen i 1200-tallet, og de fire forsvarsmure, hver på omkring tredive meter, stammer fra den tid. Den hvælvte kælder under beboertårnet er ligeså gammel. Resten af anlægget bærer renæssancens præg, og våbenskjolde fra 1544 på balkonbrystningerne fastslår, at en større ombygning faldt i 1500-tallet. Borgen var sæde for herrene af Handschuhsheim og gik i 1624 til von Helmstatt-slægten, der beholdt den i over tre hundrede år. Trediveårskrigen og arvefølgekrigen i Pfalz tog hårdt på stedet: det brændte flere gange i 1642 og var i 1674 ubeboelig. Omkring 1700 lod Georg Adam Christoph von Helmstatt opføre et herregårdshus med stalde og lader ved siden af ruinen. Raban Graf von Helmstatt satte mellem 1911 og 1913 beboelsesbygningen i stand igen, og fra 1921 til 1951 tjente den som vandrerhjem. Bydelens historiske arkiv holder til i det restaurerede hus, og gården danner ramme om lokale fester og sammenkomster.

Stedets mest mærkelige fortælling handler om den indmurerede ridder. I 1770 fandt ejeren Johann Ferdinand Joseph von Helmstatt et skelet i middelalderlig rustning, gemt bag en mur. En af legenderne fortæller, at ridderen blev muret inde som straf for en affære med en fra en anden borg. Rustningen endte som gave til en general og på et museum i München, men den er for længst forsvundet. En kopi har siden 1977 stået på det sted, hvor skelettet blev fundet.