Frederik d. V mastekran

På øen Nyholm i Holmen, de broforbundne øer mellem Sjælland og Amager, står Frederik d. V mastekran. Historien går tilbage til kong Erik Menved, der anlagde byens første havn. Mod slutningen af 1600-tallet kunne den gamle havn ikke længere rumme flådens voksende skibe. Christian IV fik derfor anlagt en ny flådehavn her på Nyholm. I over 300 år var Holmen hovedbase for den kongelige danske flåde.

Kranen selv blev opført mellem 1748 og 1751, da skibene voksede sig store og tunge. Den skulle løfte skibe lodret op og sænke dem ned i vandet igen med sin træbom. Et prismatisk tårn af murværk bærer bommen, der er sat sammen af store træbjælker. Stilen er barok, og Philip de Lange, en hollandsk-dansk arkitekt, tegnede også slotte, kirker og militærbygninger rundt i Danmark. Nord for kranen ligger Nyholms Hovedvagt, tegnet af den samme mand, færdig i 1745 med sit store urtårn. Også her rådede barokken: vagten holdt stillingen, tropperne samledes, og fangerne ventede.

Øst for hovedvagten danner Marinekasernen tre fløje, opført mellem 1908 og 1910 efter tegninger af Laurits Valdemar Birkmand. Mellem fløjene ligger en lille plads med en græsklædt cirkel. I midten står monumentet over Slaget på Reden fra den 2. april 1801, da Danmark mødte Storbritannien til søs. Længst mod nord findes Batteriet Sixtus med mure og kanonstillinger, og det siges, at kronprins Frederik fulgte slagets gang herfra i 1801. Spredt rundt på øen kan du spotte galionsfigurer fra gamle skibe. En kvinde i hvidt skygger sine øjne for solen med hånden. Hun stammede fra korvetten Dagmar, der blev søsat i 1861 og udrangeret i 1901. Korvetten målte omkring 53 meter og 1.222 ton. Foruden sejlene løftede en maskine fra Baumgarten & Burmeister på 500 hk farten til ni knob. To damer til, en med en buket og en med Dannebrog, bærer gyldne detaljer, men hvor de kommer fra, er et mysterium.