St. Elisabeth-Kirche

St. Elisabeth-Kirche står i Berlins bydel Mitte, lige ud til Invalidenstraße. Den er den største af fire forstadskirker, som Karl Friedrich Schinkel tegnede i 1830'erne, da byens voksende kvarterer trængte til flere kirker. Kong Friedrich Wilhelm III bestilte enkle og billige kirkebygninger uden tårne og uden prægtige facader. Netop denne kirke blev alligevel det mest ambitiøse af projekterne og gav plads til 1200 mennesker. Byggeriet løb fra 1832 til 1834, og den 28. juni 1835 var kronprinsesse Elisabeth selv til stede ved indvielsen. Navnet fik den efter den bibelske Elisabeth.

Schinkel tegnede et rektangulært, pudret hus i antikgræsk stil, to etager højt og 28 gange 18 meter stort. Oprindeligt spillede man på et orgel af Carl August Buchholz, som senere blev ombyttet og udskiftet. Seks doriske søjler bærer portikusen ud mod gaden, og i 1860 fik koret to halvrunde tilbygninger, sakristiet og dåbskapellet. Trods det manglende tårn fik kirken sidst i 1800-tallet et tredelt klokkespil af støbt stål. I marts 1945 ramte allierede brandbomber bygningen, og den brændte ned og lå som ruin i årtier. Den toetagers træempore, kassetteloftet og det da stående orgel gik fuldstændigt tabt. En restaurering fra 1990 til 2001 satte både bygningen og den omgivende park i stand igen.

I dag er der ingen gudstjenester i kirken. Sophiengemeinde og Berlins senats kulturforvaltning står bag programmet: tidlig musik og samtidsmusik, teaterforestillinger, kunstudstillinger og projekter, der eksperimenterer på tværs af genrer. Kommer du i kørestol, kommer du nemt ind. Parken bag kirken er selv et historisk monument og et roligt sted at holde pause. Og over indgangen kan du læse seks ord i store versaler: Des Herrn Wort bleibt in Ewigkeit.