Spitalkirche St. Johannes der Täufer

Spitalkirche St. Johannes der Täufer står i Passau, byen hvor tre floder løber sammen. Kirken hører til hospitalsstiftelsen St. Johannis, som domkapitlet grundlægger i 1198 til pleje af syge og ældre. Et donationsbrev fra 29. marts 1200, udstedt af hertug Leopold 6. af Østrig, knytter stedet til Johannes Døberen. Hospitalet efterligner Johanniterne, og Leopold, opfostret af den senere biskop Ulrich 2., bliver dets første fyrstelige velgører. Mellem 1206 og 1215 opfører biskop Manegold selve kirkebygningen i tidlig gotik.

Byen overtager hospitalet i 1278, og det lever videre som seniorhjemmet St. Johannis. I 1478 tilføjes et kapel mod nord, og sydvesttårnet fornys formodentlig i begyndelsen af 1500-tallet. Efter den store bybrand i 1662 ombygges bygningen til barok gennem årtier. De troendes gaver gør indretningen stadig rigere, og engang står elleve altre her, hvert i sin egen stil. I 1839 fjerner domkapitlet det meste af barokken, hvor kun fem store altre får lov at blive. Mellem 1860 og 1864 restaurerer biskop Heinrich von Hofstätter kirken og holder genindvielse den 21. juni 1864. Han vælger hvert kunstværk selv og lader münchenske billedhuggere som Fidelis Schönlaub og Joseph Knabl skabe nye figurer.

Indretningen kaldes nogle gange Bischof-Heinrich-Gotik og bærer den nationale religiøse stemning fra 1800-tallets midte, som kun er bevaret på få steder. Gipsafstøbinger efter Tilmann Riemenschneider, Veit Stoss og Adam Kraft indgår i udsmykningen. Ved siden af dem ses gravsten i rød marmor fra andre kirker i Passau. Et stenrelief fra omkring 1400 over døren til hospitalgården viser Smertensmanden mellem Maria og Johannes. Seks relieffer skildrer Johannes Døberens liv, mens andre viser kejser Henrik 2. med hustru Kunigunde og Sankt Sebaldus. Næsten hundrede epitafier fra 1300- til 1500-tallet pryder væggene. Facaden har to døre af hensyn til symmetrien, men kun den vestlige fører ind. Den østlige er ren pynt uden åbning bagved.