Grefsen kirke

Grefsen kirke rager op med sit hvide tårn på Grefsen-platået i Oslo og giver et vidt udsyn over byen. Georg Greve tegnede langkirken, som er opført i mursten med træk fra den norske romanske tradition. I stedet for traditionens rundbuer er vinduerne rektangulære. Biskop Eivind Berggrav indviede den i marts 1940, og den har siden været sognekirke for Grefsen sogn. Der er plads til omkring 600 mennesker, og kørestolsbrugere kommer nemt ind.

Træder du indenfor, møder du et kirkerum med sparsom udsmykning, men loftet bærer freskoer malet direkte på pudsen. En glasvæg mellem forkammeret og skibet viser syv stjerner med motiver fra Det Gamle Testamente. Bernhard Greve, arkitektens egen bror, har skabt den. Skibets vinduer består af antikt glas, mens glasmaleriet i koret stammer fra Oddmund Kristiansen. En ombygning i 1965 bragte nye lysekroner, døre og højere korvinduer, og i 1968 fyldte Kristiansen dem med figurløse glasmalerier. Alterkrucifikset er billedhuggeren Sigurd Nomes værk, og Rolf Tønsager har tegnet alterbordet og prædikestolen. Brødrene Torkildsen fra Åsen byggede orglet i 1940, og det rummer 31 stemmer. Magne Elvestrand sad ved det fra indvielsen til 1967.

Historien begyndte med et jordkøb i 1922, men først i 1935 tog byggeprojektet for alvor fart. Bydelen fik sit eget sogn i 1937, og året efter lagde Berggrav grundstenen den 23. september. Da bygningen stod færdig, gav biskoppen den tilnavnet kirken med det levende håb. Norges direktorat for kulturarv har fredet hele kirken. Olsen & Søn Nauen har støbt tårnets tre klokker og stemt dem i en molakkord. Den største klokke hedder Vox Angelorum, englenes røst. Den bærer juleevangeliets ord om fred på jorden og kaldes derfor fredsklokken.