Wasserkunst

Midt i Herrenhausen-anlægget i den tyske by Hannover står Wasserkunst, et historisk værk, der løfter og leder vand. Det havde én opgave: at levere vand og tryk til den store fontæne i barokhaven. Stedets historie begynder i 1636, da hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg gjorde Hannover til sin residensby. Under arkitekten og vandbygningsingeniøren Girolamo Sartorio tog haven form, med Brand Westermann og Marinus Cadart som andre markante skikkelser.

Vandmængden og trykket viste sig at være den svære del. Tanker, der fik vand gennem træ- og blyrør, klarede ikke opgaven. I 1690 kom arkitekten Johann Friedrich de Münter med en ny plan: et øsehjul ved floden Leine. Det skulle transportere vandet til haven, og hestetrukne mekanismer skulle øge trykket. Gottfried Wilhelm Leibniz fandt den løsning, der virkede: en afledt kanal fra Leine og en dæmning med et vandhjul. Da dæmningen stod færdig i 1718, kunne fontænen i 1720 kaste vandet 35 meter op i luften. Mellem 1863 og 1865 overtog jern: store vandhjul og pumper fra Egestorffs maskinfabrik løftede højden til 67 meter. Senere skød en elektrisk pumpe strålen op på 82 meter.

Fra 2013 stod hele værket under en omfattende restaurering. Siden 2021 har det gamle pumpeværk igen sendt vand ud i den omkringliggende voldgrav. En officiel genåbning markerede afslutningen på arbejdet, og du kan besøge hele anlægget med kørestol.