Villa Romana di Valdonega

På en skråning over Verona ligger Villa Romana di Valdonega, resterne af en romersk villa. Da villaen rejses i det første århundrede, er Valdonega endnu en forstad uden for byen. Huset udnytter hældningen med pavilloner på forskellige niveauer, sandsynligvis for at give beboerne udsigt over byen. Størstedelen af anlægget står i dag gemt under nyere huse.

Fundet sker i 1957, mens der bygges et moderne etagehus på grunden. Tilbage står tre rum, der åbner sig mod en L-formet portiko. Hovedrummet er en stor rektangulær sal, et triclinium med tre liggesofaer til værten og gæsterne. Salen regnes for en korintisk oecus, en banketsal, som den romerske arkitekt Vitruvius beskriver. Den er det eneste kendte eksempel på denne saltype i Norditalien. Søjlerne i lyserød sten har kapitæler med akantusblade og delfiner, der drikker af en fontæne. Motivet er sjældent, og et bevaret kapitæl daterer byggeriet til det første århundredes første halvdel. Gulvet bærer mosaik i sort og hvidt: sort mod kanterne, hvidt i midten. Mellem søjlerne tegner felterne blade, fugle og tofarvede plantemotiver. På væggene findes rester af fresker, blandt andet en have, en fugl i bur og griffer med overflødighedshorn. I indretning og grundplan ligner huset samtidens mest luksuriøse private boliger i Mellem- og Syditalien, især i Pompeji.

En lang, smal gang uden vinduer skærmer formentlig beboelsen mod fugten fra skråningen. Mod vest er muren desuden bygget med et hulrum, der holder regnvandet ude. Bag en lille forhal venter et sidste rum, som kun kan nås derfra, med et stort vindue mod portikoen. Her viser freskerne ænder, ugler og haner blandt planter, og højere oppe figurer fra mytologien. I rummet står en høj stenhylde, der kan have fungeret som serveringsbord.