Chiesa di Santa Fosca

Chiesa di Santa Fosca er en kirke på øen Torcello, en del af Venedig, i lagunens nordlige ende. Sammen med basilikaen Santa Maria Assunta og rester af et baptisterium danner den det ældste og største religiøse kompleks i lagunen. De første beboere var flygtninge fra fastlandet: Attila havde lagt Altinum i aske i år 452. Fra år 638 var Torcello biskopssæde i over tusind år og et politisk og handelsmæssigt centrum, længe før Venedig voksede frem. Sumpet terræn gjorde senere sejladsen svær, og handelen og befolkningen dalede. Da det fjortende århundrede gik på hæld, var de fleste flyttet, og kun en håndfuld beboere er tilbage.

Selve kirken blev opført i det ellevte århundrede. Den følger et centralplan: udefra fremstår den ottekantet, indefra er grundridset et græsk kors med lige lange arme. Forskere strider om den oprindelige tanke: var bygningen tænkt som et martyrium, et kvadrat inden i en ottekant, eller et græsk kors? Kirken blev rejst ved katedralen efter et tidligt kristent skema: baptisterium, katedral, martyrium og klokketårn. En portiko med hævede byzantinske buer omslutter fem af siderne. Buerne bæres af søjler med udsmykkede kapitæler, og mellem dem mod basilikaen ses enkelte bevarede marmortavler. Den femkantede hovedapsis prydes af blindarkader i to rækker, flankeret af halvrunde sideapsider. Indvendigt adskiller otte marmorsøjler med korintiske kapitæler hovedskibet fra resten. Over krydset løfter en massiv tambur sig under et trætag, og dens murværk antyder, at en kuppel var planlagt, men aldrig bygget.

Relikvierne efter Sankt Fosca nåede øen allerede i det tiende århundrede, fragtet fra Sabrata ved Tripoli. Sabrata var oprindeligt fønikisk, sidenhen romersk, og helgenens dyrkelse fulgte middelalderens handelsruter. Ved hovedalteret står en skulptur af Madonna med barnet fra det femtende århundrede, og under den ligger en oplyst sarkofag med relikvierne. Bagerst i apsis står en træstatue af helgenen. På kirkens ydervæg viser et relief fra samme århundrede, hvordan hendes følgere ærer hende.