Basarene

Basarene snor sig i en halvkreds om tre sider af Oslo Domkirke, langs Karl Johans gate og Dronningens gate. De umalede røde mursten og de rundbuede facader bærer den nyromanske stil fra årene 1841 til cirka 1859. Tegningerne kom fra Christian Heinrich Grosch, som dengang var byens stadsarkitekt.

Oprindeligt rummede anlægget 24 boder for slagtere, der solgte deres kød på markedet ved Stortorvet. Boderne var efterspurgte, og antallet voksede gradvist til over 50. Terrænet er ujævnt, og en trappe forbinder derfor rækkerne, en detalje Grosch selv regnede for malerisk. Fra 1850'ernes midte stammer også et tårn til brandvagten i nabolaget. Selv da var kapaciteten for lille, og i 1870'erne opførte byen nye markthaller ved Youngstorget og Ruseløkkbakken. Senere lå der gentagne planer om at jævne hele komplekset med jorden for at forskønne kvarteret. I 1927 stemte byrådet imod nedrivningen, ikke mindst efter indspil fra stadsplanlæggeren Harald Hals. Tanken dukkede dog op igen i 1930'erne og 1940'erne og forsvandt først for godt efter Anden Verdenskrig. Omkring 1960 satte et grundigt restaureringsprojekt de forfaldne facader i stand igen.

Butikker, håndværksværksteder og spisesteder holder til i de gamle boder. Bag koret finder du en restaurant, som om sommeren dækker op udenfor. En blå plakette på muren fortæller, at stedet er fredet. Nede i hjørnet af de to gader står endvidere et springvand med en kvindefigur, hvis ophavsmand er ukendt.