Bankhaus Mendelssohn

Bankhaus Mendelssohn hører til Berlins markante historiske steder. Joseph Mendelssohn, ældste overlevende søn af filosoffen Moses Mendelssohn, grundlagde forretningen i 1795 og handlede fra starten med både penge og varer. Efter et kort afbrud i Hamburg under fransk besættelse var banken tilbage i Berlin i 1811. I løbet af det nittende århundrede voksede den til én af byens største privatbanker.

Banken finansierede nye jernbanestrækninger og placerede tyske og udenlandske statsobligationer på markedet. Den havde også betydelige forretninger med det russiske kejserdømme og vedligeholdt forbindelser helt op til kejserens hof. Huset administrerede formuer for kunstnere og lærde som Alexander von Humboldt og Clara Schumann. Familien var mæcener for kunsten og satte varige spor i byens kulturliv. Magtovertagelsen i 1933 vendte skæbnen: I 1938 tvang nazisterne banken til likvidation, og Deutsche Bank overtog driften.

Martin Gropius og Heino Schmieden tegnede Mendelssohn-Palæet i nyklassicistisk stil, og det stod færdig i 1893. Palæet fungerede på én gang som familiens bolig og som bank. Bygningens pragt og symmetri afspejlede den plads, slægten havde i datidens Berlin. Anden Verdenskrig rev en del af det ned, men resten står endnu og huser en virksomhed.