Burgruine Schmachtenberg

Burgruine Schmachtenberg kroner en højderyg over Main-dalen i Tyskland. Det første, du lægger mærke til, er geometrien: et næsten kvadratisk fæstningsanlæg med runde tårne ved alle fire hjørner. De fleste borge tilpasser sig terrænet, men denne gør det ikke. Her valgte bygherrene et kastel, en bevidst firkant, som synligt tegn på kirkelig magt.

Udgravninger og dendrokronologiske målinger af tømmeret daterer byggeriet til perioden cirka 1420 til 1430. Bambergs fyrstbiskop lod borgen rejse under hussitterkrigene, samtidig med arbejdet på byens ringmur. Stedet fungerede som fyrstbiskoppens embedsæde og repræsentationsbyggeri snarere end som ren militærbase. Den udsatte stilling fik konsekvenser allerede i 1466, da biskopper fra Würzburg indtog og beskadigede borgen, stedets første skriftlige omtale. Under bondeoprøret i 1525 led den på ny, og angriberne måtte bagefter betale erstatning for reparationsarbejdet. I 1554 plyndrede og afbrændte Albrecht Alcibiades' tropper anlægget under den anden markgrevekrig. Foreløbige reparationer fulgte, men i det syttende århundrede lå borgen i store træk som ruin. I 1695 leverede ruinen sten til arbejdet på det nærliggende byslot.

I 1805 solgte staten ruinen til friherre Sigmund von Rotenhan. Hans historicistiske genopbygningsplan fra 1826 blev aldrig til noget. Ruinen tilhører familien Huck, som fra 1995 til 2007 stabiliserede og dokumenterede resterne sammen med myndighederne. Turen går til fods: Eselssteig og Schmachtenberger Steige, de traditionelle stier, fører gennem enge og skov op til toppen. Oppe åbner udsigten sig over Main-dalen, mens Steigerwald rejser sig ved horisonten. Blandt de gamle mure kan du stadig aflæse bygherrens hensigt. Det firkantede kastel med fire runde tårne skulle markere magt, og budskabet står endnu i stenene.