Schauspielhaus Köln

Schauspielhaus Köln er Kölns kommunale skuespilhus med eget ensemble og danner sammen med Kölns opera Bühnen der Stadt Köln. Huset på Offenbachplatz er tegnet af Wilhelm Riphahn og står fredet som arkitektonisk monument. Siden 1957 har opera, operette, ballet og skuespil spillet side om side på pladsen.

Teaterhistorien i Köln rækker tilbage til middelalderen, men sit første egentlige teaterhus rejste byen i 1782. Efter en brand i 1869 opførte byen et nyt hus i Glockengasse. I 1898 kom endnu en bygning til, denne gang på Habsburgerring efter tegninger af Carl Moritz i neobarok stil. Da den stod færdig i 1902, rummede bygningen 1.800 pladser, en restaurant og en terrasse i haven. I 1920'erne hentede intendant Gustav Hartung kendte skuespillere fra Berlin, og teatret fik national opmærksomhed. Da Tolvskillingsoperaen skulle opføres i 1929, modsatte Zentrumpartiet sig stykket, men overborgmester Konrad Adenauer greb ind, så forestillingen alligevel gik. Under krigen blev huset i Glockengasse og bygningen på Habsburgerring ødelagt eller svært beskadiget, ikke mindst ved et bombeangreb i august 1943. Allerede i august 1945 spillede teatret igen, i et universitetsauditorium og en sal i Rautenstrauch-Joest-Museum, i brug til 1994.

Med en gallaforestilling af Hindemiths opera Mathis der Maler åbnede den fleretages bygning på pladsen i oktober 1956. Selve skuespilhuset stod færdigt i 1962, indviet med Schillers Die Räuber. Hansgünther Heyme hentede filologen Wolfgang Schadewaldt til huset for at bringe græske dramaer på scenen. Senere fulgte intendanten Jürgen Flimm, Klaus Pierwoß og Karin Beier. I 2010 begyndte en omfattende sanering af huset. Et borgerinitiativ kæmpede for den fredede bygning, bakket op af en borgerafstemning i april 2010. Siden sæsonen 2013/14 har midlertidige scener kaldet Depot 1 og Depot 2 taget imod publikum. Går du indenfor, venter den store sal med 830 tilskuerpladser, mens Schlosserei og Erfrischungsraum giver 120 og 60.