วัดราชประดิษฐสถิตมหาสีมารามราชวรวิหาร

Wat Ratchapradit Sathitmahasimaram Ratchaworawihan står i Phra Nakhon-distriktet i Bangkok og har siden 1915 haft status som førsteklasses kongeligt kloster. Grunden var oprindeligt en kaffeplantage, udpeget af Kong Nangklao, og hans efterfølger, Kong Mongkut, besluttede at opføre et tempel på stedet. Templet, der hører til Dhammayuttika-sekten, fuldender trioen af hovedtempler, der spejler forbillederne i den gamle hovedstad Ayutthaya: Wat Mahathat og Wat Ratchaburana.

Jorden nær kanalen var for blød, så kongen udlagde krukker med hvidløg fra en offentlig forestilling som fundament under hovedordinationshallen. Opførelsen begyndte i 1864 og var færdig efter blot syv måneder. Hovedbygningen, Phra Viharn Luang, fungerer både som vihara og ordinationssal og er beklædt med fliser af grå marmor. Gavlfeltet bærer en gylden kongekrone, kongens emblem. Indvendigt viser malerier fra Kong Chulalongkorns regeringstid kongelige fester gennem årets tolv måneder. Hovedbuddhafiguren er en kopi af Phra Phuttha Sihing, og under den hviler kongens aske.

Bag hovedbygningen står Pasana Chedi, en stor stupa i srilankansk stil. Den er dækket af grå marmorkakler og opført af kongen. To hvide prasat med prangspirer flankerer Phra Viharn Luang. Den østlige, Ho Trai, tjener som bibliotek for hellige tekster. Den vestlige, Ho Phra Chom, rummer en statue i naturlig størrelse af kongen, støbt i forgylt bronze. Rundt om anlægget ligger mindre stupaer med relikvier af munke. Blandt dem er Sa Pussadeva, templets første abbed, udnævnt af kongen og senere øverste patriark. Kong Vajiravudh lod disse stupaer rejse i det tidlige tyvende århundrede. Et maleri direkte over for hovedbuddhafiguren skildrer Kong Mongkut, der iagttager solformørkelsen i 1868.