Rückermainhof

Midt i Würzburg, tæt på Main, står Rückermainhof som et treetagens barokhus opført mellem 1716 og 1719. Joseph Greissing tegnede det som administrationssæde for Ritterstift St. Burkard, en verdslig stiftelse med rod i et benediktinerkloster. Historien rækker længere tilbage: allerede i 1260 købte abbed Friedericus grunden til klosteret. Gennem 1300-tallet voksede ejendommen ved opkøb af nabogrunde, og ved midten af 1400-tallet var den blevet stiftets sæde. Dekanen boede engang på første sal, mens stueetagen rummede butikslokaler.

Da 1700-tallet begyndte, var det gamle hus så forfaldent, at kun en komplet genopbygning hjalp. Arbejdet forsank i omkostninger og stridigheder om grundridset, og Greissing oplevede aldrig fuldførelsen: han døde i 1721. Efterfølgeren Balthasar Neumann glattede de resterende problemer med små justeringer af planerne. I facadens røde og gule sandsten kan du se søjleordenerne trappe opad: toskanske pilastre nederst, joniske og korinthiske oppe. Slutstenene over de rundbuede stuevinduer bærer hver sit englehoved. Koblede doriske halvsøjler flankerer midterrisalittens rundbuede hovedportal. På frontonens hjørner står Sankt Burkard og Sankt Andreas i sten, som minder om stiftet og dets klosterfortid. Den plastiske udsmykning stammer fra Jakob van der Auweras hånd. En flad trekantgavl afslutter hele kompositionen med fyrstbiskop Johann Philipp von Greiffenclau Vollraths våbenskjold og en vase på spidsen.

Efter sekulariseringen i 1803 flyttede landretten og skattemyndighederne ind, og senere kom også boliger for ansatte til. Da anden verdenskrig nåede Würzburg den 16. marts 1945, gik sandstensfacaden og hele dens udsmykning uskadt fra ildstormen. I 2013 hædrede en kulturfond huset med en pris. Helt øverst holder troens og retfærdighedens allegoriske figurer, fornyet i begyndelsen af 1900-tallet, fortsat vagt.