Basilica del Crocifisso - Museo Diocesiano

Basilica del Crocifisso - Museo Diocesiano holder til i Amalfis gamle domkirke, et byggeri, hvis ældste kilder går tilbage til år 596. Træder du ind, står du i ét skib med stenmure, hvor enkelte og dobbelte vinduer slipper dagslyset ind. Den skikkelse skyldes en restaurering, der satte ind i 1931 og fjernede barokkens marmor og stuk.

Husets store ombygninger begyndte omkring år 1100, da en ny domkirke rejste sig som nabo. En overgang stod de to kirker som ét romansk kompleks med hele seks skibe. I slutningen af 1200-tallet rev man venstre skib ned for at give plads til korsgangen Chiostro del Paradiso. Efter Tridentinerkonciliet forsvandt det højre skib på samme måde. Kolonnaden, som bandt basilikaen sammen med Sankt Andreas domkirke, endte som en muret skillevæg, og langs den fik begge kirker private kapeller. Museet åbnede i 1996, da restaureringen var færdig, og deler oplevelsen i fire afdelinger.

Første afdeling er korsgangen fra 1266 til 1268, hvor katedralens værker står langs gallerierne. Den græske sarkofag viser Proserpinas bortførelse, den romerske viser Peleus og Thetis' bryllup, begge fra 100-tallet e.Kr. Den romerske fik i tidlig middelalder nyt liv som grav for ærkebiskop Cesarius de Alanio. Resterne af en romansk ambon fra 1174 til 1202 bærer mosaikarbejde fra den cosmateskiske skole. Anden afdeling viser vægmalerier og fresker fra 1200- og 1300-tallet. Tredje afdeling, domskatten, rummer sølvtøj, relikvarier og liturgiske paramenter, og den fjerde bevarer malerier og træskulpturer fra skiftende epoker. Samlingen voksede gennem århundrederne, drevet af andagten til apostlen Andreas, hvis relikvier opbevares i nabokirken. Også krøniken Chronicon Salernitanum fra 900-tallet nævner stedet. Den fortæller, at den longobardiske fyrste Sicard i 839 angreb Amalfi og hærgede by og kirke for at stjæle Sankt Trofimenas relikvier. Til genopbygningen kom hjælp, ikke mindst fra pave Leo den Fjerde.