Erlöserkirche

Erlöserkirche står i den tyske by Heidelberg som en enkel hallkirke, hvis mure stammer fra et kloster. I 1720 grundlægger dominikanernonner, kaldet de hvide nonner, klostret som en del af byens genopbygning efter arvefølgekrigene. Kirken, der opføres mellem 1723 og 1724, vies til den hellige Katarina af Siena.

I 1802 opløser sekulariseringen klostret, og lutheranerne overtager bygningen: først som hospital, siden som hjem for ældre. De omkringliggende klosterbygninger huser en håndarbejdsskole for kvinder. I 1901 river man dem ned, for at pigeskolen ved siden af kan udvide. Kirken selv overlever og bliver kapel for den engelsktalende menighed. I 1914, da England og Tyskland bliver fjender, lukker kapellet sine døre. Pigeskolen tager herefter rummet i brug som aula, hvor elevernes stemmer og angiveligt strikkepinde erstatter orgelmusikken. I 1936 modtager den gammelkatolske menighed huset som sin sognekirke. Den 3. maj samme år indvier biskop Erwin Kreuzer bygningen. Gammelkatolikkerne havde brudt med Rom i slutningen af 1800-tallet og benyttet koret i Helligåndskirken indtil da.

I 1971 vender den engelsktalende menighed tilbage og deler huset med dem, mens græsk-ortodokse troende fejrer her deres gudstjenester. Gammelkatolikkerne ser sig selv som en kirke for søgende og tvivlende, og døren står åben, også for dig. Indvendigt stammer det meste af indretningen fra 1900-tallet, med det barokke orgelhus som det ældste. Harry MacLean skaber de farvede glasvinduer i 1962. Motiverne rummer Livets træ, Jordans dåbsvand, det himmelske Jerusalem og ildsøjlen fra Exodus. Han står også bag tabernaklet, døbefonten, bronzeportalen og bronzekorset på ydervæggen. Portalen viser disciplenes udsendelse, som Johannesevangeliet beskriver den. Korset bøjer sine arme opad og bærer en tornekrone som strålende glorie. Formen minder om, at korsfæstelse og opstandelse hører uadskilleligt sammen i troen.